Traditionerne holdes i hævd

Under uddannelsen har jeg specialiseret mig i opbygning af damesadler under legendariske Richard Godden, som har været Englands førende damesadelekspert gennem årtier. Hans lange erfaring  og viden fra bl.a Wilton & Champion, har været en stor inspiration og en uudtømmelig kilde af information om damesadlens vidundere.

Damesadler og brugen af damesadler er et helt unikt område, som kræver helt specielle forudsætninger for succes. Og indblikket i udstyr, accessories og traditioner vejer højt.

Sadelmageriet tilbyder enestående service, tilpasning, reparation og renovering af damesadler til Danmarks klassiske ryttere.Vi tilbyder endvidere nye håndsyede damesadler, efter de stolte gamle traditioner, lavet efter mål. Bestem selv farver, kvalitet, og design. Priser fra 40.000 kr